Ulvens mad

Ulvens føde er altovervejende kød.

For danske ulve vil det primært være rådyr, kronhjort og vildsvin samt småvildt. Hertil kommer tamdyr, som får, køer og heste. Tiden må vise i hvor stort et omfang det giver problemer for dansk landbrug.


I perioder med sparsom fødetilgang, kan rødder og bær også indgå som del af ulvens føde.

Det har i mange år været den generelle

opfattelse, at ulven ikke betragter os mennsker som føde, men den holdning er ved at ændre sig. I takt med ulvens øgede udbredelse og større nærhed til bebyggerede områder, kommer ulven tættere og tættere på os mennesker.


I 2010 blev en Canadisk jogger dræbt og spist af et ulvekobbel. Efterfølgende blev ofret obduceret og DNA prøver taget. 8 ulve i området blev efterfølgende skudt og heraf kunne 2 DNA prøver spores direkte til den dræbte kvindelige jogger. Ingen af de 8 ulve havde hundegalskab (rabies) og de 2 ulve med DNA sporing til den kvindelige jogger var i god fodderstand og havde ikke tegn på fødemangel.


Det er i sagens natur et stort problem, når ulv og menneske kommer så tæt på hinanden og ulven ikke bliver fastholdt i en sky adfærd.


Regelmæssigt jagt og fordrivelse giver ulven respekt for os mennesker, mens fredning og ingen indgriben og passivitet overfor aggressiv adfærd eller besøg på gårde og by giver problemer på sigt.


I Danmark har vi ikke jagt på ikke-sky ulve og det giver problemer i jyske landområder med ulve, som går helt tæt på huse, børn eller slet og ret blot slår får, heste og køer ihjel.


Hvorfor gør vi ikke som i Norge? Ulve der kommer tæt ind på bebyggelser afskydes og det giver helt enkelt den effekt, at ulven forbliver sky. Både Norge, Finland og Sverige har jagt på ulve hvert år.

Hvor meget spiser ulven?

Ulvens spisevaner er i sagens natur afhængig af tilgangen til byttedyr. Den kan spise op til 20 kg kød på et døgn. I Sverige er ulvens primære fødekilde elge, i Tyskland er det primært rådyr og kronhjort og det forventes at være samme i Danmark..


En ulv spiser i Sverige mellem 50 - 70 elge om året, heraf er størstedelen elgkalve, som er lettest at fange og dræbe for ulven. Elgkalvene

er især udsatte i sommerhalvåret, før de har vokset sig store. Om vinteren er fuldvoksne elge også del af fødegrundlaget for ulvene og viser hvor store byttedyr de kan nedlægge ved fælles hjælp. En elgkalv vejer 15 kg ved fødsel og vokser til 100-120 kg over sommeren. Omregnes svenske forhold til danske, så må det betyde, at danske ulve skal nedlægge mindst 4-8 gange så mange rådyr for at have samme fødevareindtag. Det giver omkring 200 - 300 rådyr pr. voksen ulv pr. år. Og med rålammets immobilitet de første 4 uger, giver det jo en let lækkerbisken for den danske ulv hen over den danske sommer.

Rovdyrets jagt

Også i Danmark er der et stort fokus på, at vi behandler de vilde dyr ordentligt og indenfor jagt er det  et stort og vigtigt emne med fokus på effektivt drab, så dyret ikke lider.


Men sådan fungerer naturens rovdyr ikke.


De jager for føden og dræber med tænderne. Rovdyrets jagt er langt fra altid en succes. En stor elg, vildsvin eller kronhjort kan slå fra sig og mindre hjorte kan løbe hurtigt, men det er ikke det samme som de ikke bliver skambidt, og så har vi endnu et skambidt stykke vildt der er undsluppen ulvens tænder. Det er den rå natur, intet romatisk, det er overlevelse.


Tænk hvilken rædsel elgen eller det lille rålam må have, når ulven jager efter byttet og til sidst sætter tænderne i? Der er ikke noget humant over store rovdyrs jagt og drab. En konsekvens af rovdyr og deres jagt, er at vildtet, og ikke mindst vores kulturdyr, får, køer og heste, sættes i en konstant stress situation, hvor de ved, de kan være det næste bytte. Lugten af ulven tæt på, men samtidig indhegnet og kan ikke slippe væk. Vi har ansvaret for vores husdyr, men loven forbyder regulering af ulven i Danmark til beskyttelse heraf.


Fra Sverige kan erfares, at antallet af klovbærende vildt er reduceret markant. Som eksempel har en skovejer efter nysne gennemgået en 16 km lang skovvej for dyrespor og det eneste han så, var utallige ulvespor og et rævespor. Intet spor af andet vildt over 16 km vej. Andre data viser, at antallet af elge er reduceret markant i Sverige og det store spørgsmål er, hvad sker der når der er småt med føde? Hvilke problemer er vi på vej ind i? Også i Danmark?

Mere om ulven


www.vargfakta.se er der fakta om problemer med ulve i og udenfor Sverige. Siden opdateres ikke mere, men siden giver fortsat et godt indblik i nogle af problematikkerne med store rovdyr.


Se mere om ulve i udlandet:

Sverige

Norge

Nyheder - udpluk


Oregon Wolf Education:

Ulven er fredet, men hvad med renerne, køerne, hestene og vores husdyr?

Se stærke billeder fra drab på rener i Finland



Fish and Wildlife conservation, Washington, US. Nyheder fra Nordamerika omkring Ulve.



Manglende dialog om ulven og afledte problemer skaber selvtægt i Finland og Sverige, og i dag er det blevet samme i Danmark. Det er tiltaget i omfang efter EU har fredet ulven og fjernet nærdemokratiet og Sverige har øget strafferammen til 4 års fængsel for afskydning af ulv uden tilladelse.

Kilde: DR



Er ulve farlige i Danmark?

Århus Universitet (2013) har undersøgt risikoen og under følgende forholdsregler anses risikoen for lille:


1: Begrænse antallet af ulve, så det altid er

let at finde føde - langt fra mennesker

2: Ulvene ikke fodres af mennesker

3: Ulve der viser tilvænning til menesker,

skal hurtigt fjernes.


Se den fulde rapport og resumé nedenfor:

Læs om rapporten.

Download pdf-rapporten.


Norge har i 2002 udarbejdet et digert værk om ulven og problemer herom op gennem tiden. Antallet af "dokumenterede" ulvedrab på mennesker i Skandinavien, Europa, Nordamerika, Rusland og mellemøsten/Asien er forsøgt indsamlet og dokumenteret. Mørketallet for både uregistrerede skambid og forfølgelse på mennesker må antages at være signifikant og fremgår ikke af rapporten. Læs om rapporten.


Alaska og Canada undersøgelse af ulveproblemer fra 2002, i historisk perspektiv. Download pdf-rapporten.