Ulvens mad

opfattelse, at ulven ikke betragter os mennsker som føde, men den holdning er ved at ændre sig. I takt med ulvens øgede udbredelse og større nærhed til bebyggerede områder, kommer ulven tættere og tættere på os mennesker.

I 2010 blev en Canadisk jogger dræbt og spist af et ulvekobbel. Efterfølgende blev ofret obduceret og DNA prøver taget. 8 ulve i området blev efterfølgende skudt og heraf kunne 2 DNA prøver spores direkte til den dræbte kvindelige jogger. Ingen af de 8 ulve havde hundegalskab (rabies) og de 2 ulve med DNA sporing til den kvindelige jogger var i god fodderstand og havde ikke tegn på fødemangel.

Det er i sagens natur et stort problem, når ulv og menneske kommer så tæt på hinanden og ulven ikke bliver fastholdt i en sky adfærd.

Regelmæssigt jagt og fordrivelse giver ulven respekt for os mennesker, mens fredning og ingen indgriben og passivitet overfor aggressiv adfærd eller besøg på gårde og by giver problemer på sigt.

I Danmark har vi ikke jagt på ikke-sky ulve og det giver problemer i jyske landområder med ulve, som går helt tæt på huse, børn eller slet og ret blot slår får, heste og køer ihjel.

Hvorfor gør vi ikke som i Norge? Ulve der kommer tæt ind på bebyggelser afskydes og det giver helt enkelt den effekt, at ulven forbliver sky. Både Norge, Finland og Sverige har jagt på ulve hvert år.

Hvor meget spiser ulven?

er især udsatte i sommerhalvåret, før de har vokset sig store. Om vinteren er fuldvoksne elge også del af fødegrundlaget for ulvene og viser hvor store byttedyr de kan nedlægge ved fælles hjælp. En elgkalv vejer 15 kg ved fødsel og vokser til 100-120 kg over sommeren. Omregnes svenske forhold til danske, så må det betyde, at danske ulve skal nedlægge mindst 4-8 gange så mange rådyr for at have samme fødevareindtag. Det giver omkring 200 - 300 rådyr pr. voksen ulv pr. år. Og med rålammets immobilitet de første 4 uger, giver det jo en let lækkerbisken for den danske ulv hen over den danske sommer.

Rovdyrets jagt

Også i Danmark er der et stort fokus på, at vi behandler de vilde dyr ordentligt og indenfor jagt er det  et stort og vigtigt emne med fokus på effektivt drab, så dyret ikke lider.

Men sådan fungerer naturens rovdyr ikke.

De jager for føden og dræber med tænderne. Rovdyrets jagt er langt fra altid en succes. En stor elg, vildsvin eller kronhjort kan slå fra sig og mindre hjorte kan løbe hurtigt, men det er ikke det samme som de ikke bliver skambidt, og så har vi endnu et skambidt stykke vildt der er undsluppen ulvens tænder. Det er den rå natur, intet romatisk, det er overlevelse.

Tænk hvilken rædsel elgen eller det lille rålam må have, når ulven jager efter byttet og til sidst sætter tænderne i? Der er ikke noget humant over store rovdyrs jagt og drab. En konsekvens af rovdyr og deres jagt, er at vildtet, og ikke mindst vores kulturdyr, får, køer og heste, sættes i en konstant stress situation, hvor de ved, de kan være det næste bytte. Lugten af ulven tæt på, men samtidig indhegnet og kan ikke slippe væk. Vi har ansvaret for vores husdyr, men loven forbyder regulering af ulven i Danmark til beskyttelse heraf.

Fra Sverige kan erfares, at antallet af klovbærende vildt er reduceret markant. Som eksempel har en skovejer efter nysne gennemgået en 16 km lang skovvej for dyrespor og det eneste han så, var utallige ulvespor og et rævespor. Intet spor af andet vildt over 16 km vej. Andre data viser, at antallet af elge er reduceret markant i Sverige og det store spørgsmål er, hvad sker der når der er småt med føde? Hvilke problemer er vi på vej ind i? Også i Danmark?